Referat
Søllerød Svømmeklub holdt sin ordinære generalforsamlingen tirsdag den 2. marts 2010 kl. 19.30 i klublokalerne på Skovlyskolen, Borgmester Schneidersvej 40, Holte
Valg af dirigent
Lisbet Tuxen blev valgt som dirigent.
Lisbet Tuxen konstaterede at generalforsamlingen var korrekt indkaldt.
Formandsberetning
Formand Jørn Kjær fremlagde formandsberetningen. Beretningen vedlægges referatet på klubbens hjemmeside.
Kassereren fremlægger revideret regnskab
Kasserer Peer Lyng Frandsen fremlagde regnskabet for 2009, og regnskabet blev godkendt med det forbehold at revisoren også godkender. (Regnskab er efterfølgende godkendt af revisor)
Peer Lyng Frandsen orienterede desuden om budgettet for 2010.
Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent på basis af budget udarbejdet af kassereren
Ingen indkomne forslag
Bestyrelsen foreslog at kontingentet for svømmeskolen generelt hæves med 15 kr. per år. Kontingentet til konkurrenceafdelingen foreslås til 1.300 kr. per år for både talent, årgang og elite. Bestyrelsens forslag blev godkendt af generalforsamlingen.
Valg af bestyrelsesmedlemmer
To bestyrelsesmedlemmer er på valg for en toårig periode og et bestyrelsesmedlem for en 1-årig periode.
Peter Skov og Jørn Kjær er på valg. Peter Skov ønsker ikke genvalg.
Peer Frandsen er ikke på valg og fortsætter.
Ingen nye kandidater ønsker at opstille hvilket betyder at der ikke kan vælges en ny bestyrelse. Ifølge klubbens vedtægter skal bestyrelsen bestå af mindst formand, kasserer og sekretær. Jørn Kjær fortsætter midlertidigt som formand og Peer Frandsen som kasserer indtil der er valgt en ny bestyrelse.
Generalforsamlingen besluttede at der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med valg af bestyrelse og revisorsuppleant som eneste punkt på dagsordenen.
Valg af revisor og revisorsuppleant
Lene Hall blev valgt som revisor.
Der var ingen kandidat til revisorsuppleant.
Eventuelt
Vandgymnastik: Bestyrelsen blev bedt om at sikre, at der også i sæsonen 2010/2011 er kompetente træner til vandgymnastikholdet.
Bestyrelsen lovede at arbejde for dette.
Jørn Kjær
Formand, Søllerød Svømmeklub