når du er holdleder

Funktionsbeskrivelse for holdleder

Holdledere
Svømmeudvalget sørger løbende for at have en gruppe af holdledere, som på skift varetager holdlederansvaret i forbindelse med alle stævner og træningslejre.

Svømmeudvalget fastlægger forud for sæsonen, hvilke stævner/træningslejre som kræver holdleder, og fordeler disse mellem holdlederne. Stævneprogrammet, som udleveres til forældrene, er påført, hvem der er holdleder til det enkelte stævne.
Holdlederen er forældrenes kontaktperson før og under stævnerne/træningslejrene.

Holdleder til stævner

1. Ca. 14 dage før stævnet sørger holdlederen for at udsende brev til svømmere og officials omkring stævneafvikling. Af brevet fremgår hvor stævnet afvikles, tidspunkt for stævneafvikling samt eventuel henvisning til hjemmeside, mødested for opsamling ved afgang til stævnet, oplysninger om hvem der transporterer svømmerne, samt forventet hjemkomsttidspunkt. Informationer findes på nettet eller gennem træneren.
2. Holdlederen er på klubbens vegne ansvarlig for svømmerne fra afgang til hjemkomst (sikrer at alle forældre er informeret om hjemkomsttidspunkt)
3. Holdlederen organiserer transport til/fra stævner.
4. Holdleder registrerer fremmødte svømmere ved afgang og sikre at alle kommer med hjem.
5. Deltager i holdledermøde, som afholdes ca. en time før stævnestart.
6. Holdlederen skal under stævnet yde omsorg for svømmerne på land og hjælpe trænerne med at sikre, at svømmerne er klar til deres starter. Være opmærksomme på, om svømmerne har det godt, får spist og drukket nok, skifter tøj og i det hele taget trives ved stævnet.
7. Registrering af tider, hvis trænerne har behov for det.
8. Holdlederen er ansvarlig for at svømmerne er klar og har klubtøj på til eventuel medaljeoverrækkelse.
9. Sørge for, at svømmernes adfærd er i overensstemmelse med reglerne i Søllerød Svømmeklub.
10. I forbindelse med overnatning er holdlederen ansvarlig for check af sovesale, organisering af oprydning og spisning.


Holdleder til træningslejre

Holdlederen er sammen med trænerne på klubbens vegne ansvarlig for svømmerne under træningslejren. Holdlederen har det overordnede ansvar.

1. Holdlederen modtager senest 1 uge før afrejse deltagerliste, kopi af aftaler og rejseplan fra svømmeudvalget.
2. Check af alle svømmere ved afgang og sikrer, at alle afhentes ved hjemkomst.
3. Organiserer indkøb og eventuel madlavning.
4. Løser de praktiske opgaver, som opstår under træningslejren.
5. Sørger for, i samarbejde med trænerne, at svømmerne passer deres sove-, spise- og træningstider.
6. Sørger for, at alle børnene trives, trøster og opmuntrer efter behov
7. Aflægger regnskab til kassereren umiddelbart efter træningslejren
8. Holdlederen skal være orienteret fra forældrene om svømmernes allergi, anden sygdom og behov for medicin
9. Holdlederen evaluerer træningslejren sammen med trænerne og svømmerne og afleverer en kort rapport til svømmeudvalget.


Vilkår for holdledere
Deltager i stævner og træningslejre uden egen udgift bortset fra eventuel egen transport til/fra ”lokale stævner” (på linie med øvrige transport-forældre)

Gratis klubdragt (polo-shirt).